A - Mørket lyver altid
A - Mørket lyver altid blurred
A - Mørket lyver altid

A - Mørket lyver altid

Lars Thomassen

Medierne

77%

Brugerne

83%
HenrietteAnKri

HenrietteAnKri

22 dage siden

Denne bog er mit første bekendtskab med forfatteren og hold da op, sikke en læseoplevelse! ☺️ Jeg blev fanget fra første kapitel - simpelthen suget ind i en nervepirrende og hæsblæsende fortælling om nogle af menneskets alle mørkeste sider. Thomassen har udformet en historie, der både er grum og fascinerende og hvor intensitet og spænding fastholdes hele vejen igennem. Asger, vores hovedperson, finder under noget håndværkerarbejde et gammelt skelet gravet ned under gulvet. Det viser sig at liget har forbindelse til flere unge pigers forsvinden tilbage i 1980 - piger der alle er blevet udsat for en grim og tragisk skæbne. Historien foregår dels i nutiden, hvor vi følger Asger i opklaringsarbejdet og dels i 1980’erne, hvor vi ser det hele fra en af de unge pigers synspunkt og dermed, på tæt hold får indblik i rædslerne. I nutiden kæmper Asger samtidigt med sorgen over en mistet datter, en teenage-søn i problemer og eftervirkningerne fra en skilsmisse. En kvinde, dukker tilfældigt op i Asgers liv og vi følger ham mens forelskelsen udvikler sig - samtidigt sidder vi, med tilbageblikkene til fortiden med en følelse af, at denne kvinde måske er lidt for god til at være sand og at hun potentielt kan være et ret farligt bekendtskab. Det er bare kun læseren der ved det og ikke Asger selv, så man sidder - som læser på kanten af stolen og hepper på, at han når at regne det hele ud, inden det er for sent. En intens, grim og mørk spændingsroman, hvor pulsen holdes oppe i et genialt udtænkt plot, hvor man på intet tidspunkt formår at regne den ud. Samtidigt en bog, hvor man lærer Asger og menneskene omkring ham at kende og bliver nysgerrig på mere. Virkelig vellykket 😊

Bedre med appen.

Scan bøger for hurtigt at slå dem op, læs avisernes anmeldelser, følg dine venner, opret dit eget bibliotek og opret udfordringer. Alt sammen med appen.