Skyggedyr er tredje bind i serien om socialrådgiveren Anne Ljung og vi er tilbage i Ådalen, hvor der er åbnet en omdiskuteret stripklup, som bliver brændt ned og ejeren dræbt. Samtidigt findes en ung kvinde vandrende forvildet rundt, klædt i undertøj, stum af chok og bærende på en død kanin. Annie Ljung sættes på sagen sammen med politibetjenten Sara, som vi kender fra forrige bog og de må finde ud af at navigere i det professionelle samarbejde, samtidigt med at følelserne måske spirer mellem dem. Annie er dog stadig kærester med Thomas og må, i denne bog, tage stilling til, om hun vil blive ved at flygte fra de nære relationer eller om hun skal give kærligheden en chance. Ulrika Rolfsdotter brillerer endnu engang ved at balancere efterforskning og kriminalteknisk med personlige fortællinger og karakterudvikling. Vi kommer endnu længere ind under huden på Annie og er med, når hun gør op med fortiden for at ku skabe sig en tilværelse i nutiden. Handlingen er mindre tempofyldt i denne bog. Til gengæld går vi mere i dybden med relationerne og samtidigt skabes en fortælling med både spænding og mystik koblet til gammel overtro ift. de hændelser, som finder sted i Ådalen. For mig gav læsningen anledning til utallige teorier om mulige hændelsesforløb, dog uden at jeg helt regnede den ud før til sidst. Der er Ulrika altså en mester i at skabe ideer i læserens hoved, for derefter at pille dem fra hinanden og opbygge nye, så man hele tiden holdes fanget. Personligt bliver jeg også ret grebet af Annie’s fortælling og udvikling, som jeg synes giver et ekstra lag til læsningen, som jeg finder mere interessant end det rent kriminaltekniske. Jeg kan godt lide Ulrikas bøger, fordi de har det hele; krimi, spænding, karakterudvikling, grundlæggende menneskelige følelser og dilemmaer, mystik og romantik og hun formår at få det hele til at gå op i en højere enhed sammen 😊