Ny roman fra forfatteren til Rosengädda-serien. Nomineret til ÅRETS BOG 2021. ''En uhæmmet og uimodståelig fortælling''. - Aftonbladet ★★★★★☆ - ThorndahlBooks ★★★★★ - Hyggegeek ''Ingen som Hamberg kan skrive så skørt, så hjerteskærende og så livsbekræftende på samme tid.''- Hyggegeek ''Hamberg skriver med en masse humor og en fin fornemmelse for både miljøskildring og dialog''. - Dagens Nyheter FFFFF - Femina Solgt mere end 100.000 alene i Sverige. Agneta er 4...
HenrietteAnKri
6 dage siden
En hjertevarm, humoristisk og opløftende roman, der hylder livet, kærligheden, venskaber – og ikke mindst franske delikatesser 🫶🏻
Agneta, 49 år, lever i et forudsigeligt og passionsløst ægteskab. Børnene er flyttet hjemmefra, og ægtemanden virker mere optaget af speltgrød og fuglestudier end af hende. Hun føler sig usynlig og farveløs – en følelse, der har præget hende hele livet. Men en dag beslutter hun sig for at tage en chance og bryde ud af de faste rammer.
Snart befinder hun sig i et farverigt og prangende kloster i Sydfrankrig, hvor hun får ansvaret for den demente, men indsigtsfulde Einar.
Gennem nye relationer, dans, madglæde, nærvær og overraskende begivenheder begynder Agneta langsomt at genfinde sig selv – den version, hun måske altid har været inderst inde, men aldrig har turdet leve fuldt ud.
Emma Hamberg leverer en både rørende, underholdende og tankevækkende fortælling, der med stor indlevelse skildrer livets små absurditeter og de store forandringer, der kan ske, når vi tør sige ja til det uventede.
Jeg nød denne roman i fulde drag – den er meningsfuld, livsbekræftende, varm og morsom. En sand perle 💜
STH
6 måneder siden
Je m’appelle Agneta
Forfatter: Emma Hamberg
Bogen som jeg var lige ved at gå død i, men så skete der noget…
Ja, jeg måtte kæmpe lidt med start fortællingen, om bogens hovedperson - Agneta.
Man bliver udsat for en massiv ord-intens beskrivelse af Agneta, og ikke mindst hendes tankemylder, og hendes lidt tungsindige måde at se sig selv på, i den virkelighed som omgiver hende.
Men pludselig havde hun mig, jeg måtte sænke paraderne, og blev ramt på både følelser og sanser.
Bogen er en humoristisk og hjertevarm fortælling, om Agneta på 49, som nok har levet et lidt overfladisk og borgerligt liv, i en almindelig svensk forstad. Vi lærer hende at kende, midt i en kæmpe livskrise, hvor hun nærmest er ved at tænke sig selv i sænk - og følelsen af, at være blevet helt usynlig for sin omverden. Børnene er flyttet hjemmefra, og hun bor med sin mand Magnus, som kun går op i helsekost, tætsiddende cykeltøj og våddragter til havsvømning.
Agneta er gået i stå, og lever hendes mands liv, men hendes indre levemenneske rejser sig for at kæmpe. Hun svarer på en annonce som au pair, der bringer hende til den lille landsby Saint Carelle, i Frankrig. Men ingenting er som Agneta havde forestillet sig… Barnet hun skal passe, viser sig at være en ældre dement homoseksuel herre - Einar, der bor alene i byens gamle (forhenværende) kloster. Her udspiller sig en magtkamp i Agneta, mellem hendes indre dæmoner, og hendes levemenneske som har ænset lyset, og lysten til at bryde ud.
I Saint Carelle ændrer historien sig, til en følsom og lidt dyb fortælling, om nye uventede venskaber, og franske fristelser. Det er underholdende og rørende at følge Agnetas rejse, fra et gennemsigtigt menneske, der overgiver sig til franske vine og fede oste, for til sidst at stråle i pragtdragt, i sit genfundne - og nye selv…
Bedre med appen.
Scan bøger for hurtigt at slå dem op, læs avisernes anmeldelser, følg dine venner, opret dit eget bibliotek og opret udfordringer. Alt sammen med appen.