Skønt at være tilbage i selskab med advokat Ursula Madsen, som endnu engang har lidt svært ved at holde næsen ude af et ellers naturligt dødsfald i det kongelige teater. Da hun får gravet dybere i sagen, viser omstændighederne omkring dødsfaldet sig da også mere og mere mystiske og da endnu en af kulturens spidser dør, er det svært at afskrive hændelserne som uskyldige tilfældigheder. Sideløbende med Ursulas egen efterforskning, følger vi hendes relation til eksmanden, som hun måske begynder at se i et andet lys - desværre muligvis lidt for sent. Ursula er endnu engang befriende usympatisk og skal jeg være ærlig, også temmelig egoistisk. Men selvom man ind imellem krummer tæer på hendes vegne, kan man ikke andet end at holde af hende og beundre hendes ukuelighed og fuldstændige ligegyldighed med, hvad andre mener om hende. Endnu en veldrejet og underholdende puslespils-krimi fra Lassen-Kahlke og hvis jeg ikke tager meget fejl, er det nok ikke det sidste, vi har set til den kære Ursula Madsen. Til læsere af letfordøjelige, fornøjelige hyggekrimier med charme og markante karakterer 😊

Gode takter i den første del af bogen, men så fiser den lidt ud til sidst