Syndens børn
Syndens børn blurred
Syndens børn

Syndens børn

Annie Ljung 2

Ulrika Rolfsdotter

Medierne

67%

Brugerne

91%

Ætsende krimi om skyld og fortrængte traumer - en kompliceret nutidig gåde, et fortidigt historisk mysterium og et overbevisende portræt af et lille udkantssamfund. Sommeren nærmer sig sin afslutning, og mørket er begyndt at lægge sig over Ådalen. En tidlig augustmorgen bliver tre teenagepiger fundet ved bredden af ​​Bålsjön. To er døde, en alvorligt såret. Den lille landsby er i chok, og da det viser sig, at socialforvaltningen har haft kig på pigernes familier, bliver social...

HenrietteAnKri

HenrietteAnKri

19 dage siden

Endnu en fængslende krimi fra Ulrika Rolfdotter, som formår at flette krimistof, historiefortælling, karakteropbygning og miljø sammen på fineste vis. Ulrika har med sit fængslende plot lavet lidt af en pageturner, der overrasker helt frem til slutningen. Hver gang jeg troede, jeg havde gennemskuet, hvem morderen var, skete der et plottwist, som gav en ny vinkel på det hele. Jeg kan godt afsløre, at jeg IKKE nåede frem til det rigtige, før helt til sidst, hvor alle de små brikker til historien blev stykket sammen og endelig gav det samlede billede. I Syndens Børn findes 3 piger hårdt såret af knivstik - 2 af dem døde og den tredje i kritisk tilstand. En ung knægt mistænkes for forbrydelsen, der undersøges af betjenten Sara og socialrådgiveren Annie, som vi kender fra forrige bog. Mange karakterer går igen og miljøet er det samme, hvilket giver en dejlig genkendelighed i bogen. Samtidigt kommer nye karakterer til, så historien kan udvikle sig. Sideløbende med efterforskningen af forbrydelsen, følger vi Annie’s liv og hendes udvikling af relationer til menneskene omkring sig. Vi genbesøger blandt andet Annie’s mor, den nye kæreste Thomas og familiemedlemmer, vi blev præsenteret for i forrige bog. Imens spændingen holdes intens gennem bogen, blir vi også klogere på, hvem Annie er og nogle af de spørgsmål vi sluttede med sidst, bliver besvaret. Dog ikke uden, at der samtidigt rejses nye 😊 Jeg kan rigtigt godt lide Ulrikas skrivemåde; læsningen glider let og der er mere i bogen end “bare” krimistof og efterforskning, hvilket for mig er vigtigt. Jeg er samtidigt vild med måden, forfatteren langsomt bygger historien op og formår at holde læseren fanget hele vejen igennem uden på noget tidspunkt at forære os svaret. For mit vedkommende endnu en god læseoplevelse fra Ulrika 😊

Bedre med appen.

Scan bøger for hurtigt at slå dem op, læs avisernes anmeldelser, følg dine venner, opret dit eget bibliotek og opret udfordringer. Alt sammen med appen.